Brockenspøgelset

Når tågen driver over toppene på Brocken, og skumringens lys lægger et svagt skær over landskabet, kan en kæmpestor skyggefigur dukke op på himlen. Dette såkaldte Brockenspøgelse blev tidligere tolket som et mystisk tegn og vakte både frygt og forundring hos beboerne i Harzen.  

I en tid, hvor Harzen stadig var tyndt beboet, og minearbejdere arbejdede under jorden, opstod mange sagn om hekse, djævle, bjergånder og dværge. De hjalp med at forklare uforklarlige fænomener. En af disse fortællinger handlede om en kvinde, der ville skræmme rejsende væk fra Brocken – men bag historien gemmer sig et virkeligt naturfænomen.  

Effekten blev første gang beskrevet i 1780 af Johann Esaias Silberschlag på Brocken. Den opstår, når en betragters skygge falder på tåge eller skyer. Da skyggen ikke rammer en fast overflade, men reflekteres af mange små vanddråber, virker den stærkt forstørret og svær at fastholde. Bevægelsen i tågebankerne forstærker indtrykket – skyggen ser ud til at leve.  

Sommetider dannes der også en glorie, en lysring omkring skyggen. For at kunne iagttage dette fænomen skal solen, tågen og betragterens position passe præcist sammen. Derfor er Brockenspøgelset, selv for erfarne medarbejdere i nationalparken, en sjælden oplevelse.  

Effekten kan også ses på andre bjerge og endda kunstigt – for eksempel med billygter eller neonlys. Men med sine 1.141 meter byder Brocken på de bedste betingelser, især på tågede efterårsdage eller lige før solnedgang.