Nationalpark Harzen

Moser er våde levesteder, der opstår i områder, hvor nedbørsmængden er større end vandtabet gennem fordampning og afstrømning. Den dermed forbundne mangel på ilt fører til en ufuldstændig nedbrydning af planterester og til dannelsen af tørv, som er så typisk for moser. I nationalparken Harz ligger disse moseområder hovedsageligt vest for Brocken, over 700 meter over havets overflade. Her, på regnsiden af Harz-bjergene, falder der omkring 1.500 millimeter nedbør om året. Set med utrænede øjne kan moser, især om sommeren, når vegetationen er frodigt grøn, se ud til ikke at adskille sig meget fra en eng. Men allerede i foråret og forsommeren viser de forskellige blomster, at de planter, der lever i mosen, adskiller sig markant fra dem på andre voksesteder.

Men hvorfor vokser der så ingen skov her, når hele Harzen jo af naturen er et stort skovområde? 

Rigeligt vand, mangel på ilt og få næringsstoffer er de vigtigste faktorer for udviklingen af moser. Store nedbørsmængder giver meget vand i jorden. På bestemte steder, som i lavninger, samler vandet sig yderligere. Her kan kun planter trives, der kan klare et højt vandniveau. Ud over nogle træarter som mosebirk eller elletræer er det især forskellige græsarter og – særligt vigtigt – tørvemosser, som kan lagre store mængder vand i deres moslag. Det høje vandindhold i disse landskaber skaber iltmangel i planternes rodområde. Det døende plantemateriale bliver kun delvist nedbrudt, og der dannes tørv. Den organiske og næringsfattige jord, der opstår på den måde, giver kun plads til specialiserede arter, hvilket forklarer den særlige vegetation i højmoserne. Rundbladet soldug hører til naturens mere skjulte skatte. Denne bittesmå plante har det i sig – den er nemlig en af de få kødædende planter i Harzen. Disse uanselige, kun få centimeter høje planter er perfekt tilpasset deres levested. De har nemlig skaffet sig en ekstra næringskilde: Små insekter sætter sig fast på bladene, der er dækket af klæbrige dråber på kirtelhårene, og bliver fordøjet af planterne inden for en til to dage.

Moserne hører til de ældste biotoper i nationalparken Harzen. Da den sidste istid sluttede for omkring 10.000 år siden, begyndte forsumpningen i vores middelbjergområde. Omkring 3.000 f.Kr. fandt der en tydelig udvidelse af moseområderne sted, og allerede for cirka 3.000 år siden havde moserne omtrent deres nuværende udbredelse. Nogle af de planter, der regnes som store særpræg i Harzens moser, betegnes som istidsrelikter. Fagfolk går ud fra, at de under istiden var mere udbredte i Centraleuropa og senere kun kunne overleve i små tilflugtssteder – som f.eks. i moser. Hertil hører blandt andet dværgbirken (Betula nana), som i flere af nationalparkens moser danner små, men meget vitale bestande. Den, der har besøgt Skandinaviens vidtstrakte landskaber, kender denne hos os så sjældne art som en trofast ledsager på sine vandreture. Mens skovene først gradvist udviklede sig i landskabet efter istiden og gennem årtusinderne ændrede sig på mange måder, har moserne sandsynligvis ændret sig forholdsvis lidt i deres karakter – her ligger omkring 10.000 års landskabshistorie åbent foran os!

• Hvis du vandrer fra Torfhaus til Brocken ad Goetheweg, kommer du kort efter at have forladt bebyggelsen til en smal træbro til venstre, forlader skoven og står på en lille slette med helt anden vegetation. På en vandretur gennem Große Torfhausmoor, også kaldet Radauer Born-Moor, kan du fra plankestien opdage mange typiske moseplanter: klokkelyng og tranebær, kæruld og tue-siv, og også hedelyng ser du ofte. Du kan også prøve at finde den skjulte rundbladede soldug her. Bænkene langs plankestien giver mulighed for at standse op, nyde naturens stilhed og udsigten helt til Brocken.
• Også ved Oderteich, som ligger mellem Sonnenberg og B4, er der mulighed for en mosevandring. Hvis du kigger mod nordøst fra den sydvestlige bred af Oderteich, opdager du mellem de skovklædte bredder et åbent, næsten træfrit område, der adskiller sig fra omgivelserne – en mose. Langs WasserWanderWeg Oderteich går turen en gang rundt om søen.
• Flere moser kan du finde ved Dreieckiger Pfahl og på Hohnekamm, hvor du også trygt kan gå på plankestier. For at skåne den følsomme vegetation – og dine egne sko – anbefales det under mosevandringen for en gangs skyld at blive „på trævejen“ – belønningen er en vidunderlig naturoplevelse!