DE EN NL

Hvordan kan vi hjælpe?

Stay overnight
© Fotoweberei & Schloß Wernigerode GmbH

Bad Harzburg kurpark

1868

Motivet

Vores udgangspunkt ligger i dagens kurpark i Bad Harzburg, som stadig gennemløbes af den rislende Radau. Her er bronzeskulpturen af en dame på et æsel vores startpunkt, for forlægget til den var en tegning af Adolph Menzel. Han opholdt sig her i flere uger i juli 1868.

Damen på bronzeæslet er Menzels elskede søster Emilie, og på hans tegning ser man også niecerne og nevøerne på et andet æsel – den treårige Otto og den femårige Grete. I den livlige karavane af berlinere deltog også Menzels svoger, koncertmester Hermann Krigar. På et træsnit viser Menzel alle fire. Æsler og muldyr var mere tålmodige end heste og hørte dengang til kurbadet. En rejseguide fra 1855 nævner et antal på 40 dyr. De bar besøgende op til ruinerne af Harzburg eller også til Brocken. De bad Harzburger ville mindes denne gamle tid, da de finansierede og indviede monumentet i sommeren 1989.

Harzburgs opstigning som kurbad begyndte med æsler og jernbaneforbindelse og endte med en fuldstændig udbygning af mobiliteten, så bymennesket kunne bringe sin komfort med sig hertil og hele tiden nyde den. Bad Harzburg er et karakteristisk eksempel på denne udvikling. I 1841 fik byen den første jernbaneforbindelse i Harzen, og snart udvidede der sig et helt jernbanenet herfra. I 1938 blev den firesporede vej bygget direkte gennem den gamle kurby.

Til Malerblick-placeringen
Kurpark Bad Harzburg, Menzel
© Museum Georg Schäfer, Schweinfurt
Adolph Menzel

Kunstner

1868

tilblivelse

Blyant på papir, gnedet

14,7 x 23,5 cm

Museum Georg Schäfer, Schweinfurt

Inv.-nr. MGS 2103A

Vandretips

Vandrestinettet i Bad Harzburg er tæt og fremragende skiltet. På en spadseretur, der ikke varer mere end en time, kan du besøge hele tre stempelsteder i Harzer Wandernadel: Elfenplatz, Korset for det tyske Øst og selvfølgelig Burgberg med den navngivende Harzburg (483 m).

Om kunstneren

Adolph Menzel (1815-1905) hører til blandt de mest betydningsfulde kunstnere i Tyskland i det 19. århundrede, og alligevel havde denne mand højden som en teenager. Allerede som 16-årig, efter faderens død, overtog han som ældste søn både faderens litografiske trykkeri og ansvaret som forsørger. For ham fandtes der derfor kun arbejde – ingen kone og børn – og først som 35-årig begyndte han at rejse, noget han elskede meget, især med toget. Hans malerier om historien om Frederik den Store præger stadig i dag synet på denne preussiske konge. Den lille Menzel blev endda adlet og kaldt Eksellence. Han var derfor stolt af, at han gennem sin kunst kunne tilhøre det fine selskab og have råd til Harzburg. Han krydrede sine 27 individuelle Harzburg-udsyn, hvoraf han udgav et udvalg som træsnit-plancher, med sin humor. Men frem for alt så han med sit berømte, skarpe virkelighedsblik også ind i de mindre lyse hjørner af Neustadt-Harzburg.

Til sammenligning

Adolph Menzel, Under egene, 1868, blyant på papir, 15 x 8,5 cm, Staatliche Museen zu Berlin, Kobberstiksamlingen, skitsebog 31, blad 30/31

Kurpark Bad Harzburg, Menzel
©  bpk Berlin Kupferstichkabinett, SMB Dietmar Katz

Udskænkningsstedet lå ved siden af vandlegepladserne ved Radau og var hjertet i den tidligere kurpark „Under egene“. Menzel viser det for os med gamle egetræer, godt besøgt med bænke og borde. Dette udskænkningssted lå indtil 1938 kun få meter øst for det nuværende æselmonument. Men stedet ligger i dag begravet under asfalten på den firesporede hovedvej.

A. Kunz efter Adolph Menzel, Familie Krigars ridetur, 1870, træsnit, bladsstørrelse 44,2 x 37 cm, midterbillede og fem andre fremstillinger på et ”Billedark for unge og gamle nr. 190”, ”Fra sommeropholdet”, 

Kurpark, Menzel
©  Kupferstich-Kabinett, Staatliche Kunstsammlungen Dresden, Foto: Alexander Diesend

udgivet af Gustav Weise i Stuttgart, Staatliche Kunstsammlungen Dresden, Kobberstik-kabinettet, Inv.-nr. A 1915-472 

I juli 1868 tilbragte Menzel to uger i Bad Harzburg. Han havde altid sin tømrerblyant og sin skitsebog med sig, og ud af det store antal skitser blev der udvalgt seks motiver til dette billedark, som træskæreren Kunz derefter snittede i træ. På midterbilledet af arket kan man se hans søsters familie ride på æsler gennem Harzen. Man ser også æseldriveren, en dreng på omkring 10 år, sandsynligvis fra landsbyskolen i Neustadt. Drenge som ham bidrog med deres arbejde til familiens underhold. Det kunne ske, at de ikke bare måtte gå til Harzburg, men endda to gange om dagen hele vejen op til Brocken. Turen til Brocken gik fra Harzburg enten over Burgberg, Rabenklippe og Molkenhaus eller direkte over Molkenhaus: 1 thaler for æslet, 15 sølvskilling til æseldriveren ad den direkte vej, 17 ½ sølvskilling til æseldriveren ad den længere vej. Kort efter århundredskiftet blev æslerne afløst af ponyer – og midt i 1920’erne faldt også dette transportmiddel som offer for fartens vanvid. Eselsborn og Eselsstieg var gamle marknavne, som i mellemtiden er forsvundet fra Bad Harzburg.

Alt det, Menzel observerede i Harzburg

Med et glimt i øjet har Menzel valgt billederne til billedbogen. En person foreviger sig selv i stammen af en bøg. Man ser en dame skynde sig tilbage fra det hemmelige sted (som det var almindeligt langt op i tiden efter Anden Verdenskrig) over gårdspladsen tilbage til pensionen. Hønsene skraber imens i møddingen, og hele fire katte har Menzel gemt i dette billede. Med blik for det sociale tilføjede han også et billede af de kvinder med kurve på ryggen og af trilleskubberne, som hørte til Harzens sceneri ligesom grantræerne, de bjergrige afgrunde – og selvfølgelig igen søsterbørnene, betagede af gåseflokken. Nederst til venstre viser han også et glimt af det mondæne kurbadsliv ved bade- og gæstehuset Juliushall. Selskabet har slået sig ned, beskyttet mod sol eller regn. Der blev serveret småretter, og om søndagen spillede orkestret altid. Naturen dannede baggrunden for denne verden, som var flyttet hertil fra byen. For resten: Den stadig beundringsværdige søjlehal i saltlagebadet i Juliushall ser vi ikke her – den blev først opført i 1898, 30 år efter Adolph Menzels ophold.

Dengang ferie endnu ikke fandtes

Menzel kendte endnu ikke ordet ferie, det blev først omkring 1900 kæmpet igennem som en lovfæstet tilladelse (ferie) til hvile. Tre til seks dage. Menzel sagde "sommerophold" og gav også sin billedserie denne titel. Egentlig tegnede han altid, så han arbejdede altså også her. Seks motiver af hans mange skitser blev udgivet som billedark af Stuttgart-forlæggeren Gustav Weise. Menzels navn var blevet et trækplaster. Det viser også, at Menzel ikke foragtede ungdommens trykgrafik, selv som aldrende maler. Et billedark havde store oplag, kostede en skilling, farvelagt to. Et sådant billede kunne, hæftet på væggen i en dagligstue, samle støv og blegne i årtier, men vække længsel efter sommerophold hos alle, der (endnu) ikke havde råd til det.

Tilbage til motiverne