Motivet
I dag er denne maleriske udsigt over Ballenstedt dækket af et skovområde, men vi kan senere bestige Bismarcktårnet på den nærliggende Stahlberg for at få en udsigt. Tegnerens placering var her ved den eneste forekomst af stenkul i hele hertugdømmet Anhalt, men lagene var allerede udtømte i begyndelsen af det 19. århundrede. Stedet indbød til at blive, fordi gæstgiveriet „Zum Kohleschacht“ lå her; en murstensbygning som efterfølger står stadig i nærheden. Gæstgiveriet markerede efter omtrent en time halvvejen på vandringen fra Ballenstedt til Burg Falkenstein. I dag finder vandreren en siddeplads og en informationsplade ved den tidligere kulskakt.
I stedets stilhed betragter vi nærmere denne bemærkelsesværdige udsigt af Andreas Balzer. Han har mindst tredoblet højderne og blandet virkelighed og fantasi på en kunstnerisk måde. Som om han ville vise os, hvad Wilhelm Blumenhagen udtrykte præcist i sin Harz-bog fra 1838: „Her i den nedre del af Harzen ligger malerens og digterens uudtømmelige skatkammer.“ Han henviser dermed til de mange overgange fra skovklædte bakker til byer og udsigtspunkter i det åbne landskab. Biologer ved, at sådanne overgange er de mest artsrige. Det forholder sig altså ligeså med skønheden – øjet har brug for afveksling. I et så lille land som det, der tilhørte hertugerne af Anhalt-Bernburg, kunne alt forstørres visuelt gennem skabelsen af overraskende højdepunkter. De berømte slægtninge i Dessau-Wörlitz viste det ivrigt gennem havekunsten. Ballenstedt havde kun 4000 indbyggere omkring 1810, da denne udsigt blev skabt.
Med Andreas Balzer lærer vi datidens maleriske værktøjskasse at kende: Han fører vores blik på vejen mod Ballenstedt, vi dvæler et øjeblik på broen foran over Saubach ligesom hans spadserende figurer. Det højeste punkt er Ballenstedt Slot med vestværket fra den middelalderlige klosterkirke. Balzer placerer det ret præcist i det gyldne snit i den venstre tredjedel af billedet. Gegensteine danner den mere afdæmpede højedominant i den højre tredjedel. Det skaber spænding – vores blik vandrer. Byen med de fire tårne foran er fantasi, for så stor var Ballenstedt ikke. Det samme gælder lysthuset på Triftberg ved højre billedkant, som sandsynligvis er flyttet hertil fra Meiseberg, men som er vigtigt som begyndelsen på billedfortællingen. Sand er dog udsigten helt til Quedlinburg, kunstnerisk formet er den fjerne silhuet af Regenstein og Blankenburg bag Ballenstedt Slot.
