© Fotoweberei & Schloß Wernigerode GmbH

Blankenburg 

1810

Motivet

Stedet for dette maleriske udsyn er Teufelsmauer ved Blankenburg. I den østlige ende står klippen Großvaterfelsen, og ved siden af falder terrænet stejlt ned mod byen. Derfor blev denne naturlige balkon den mest populære placering for de mange Blankenburg-udsigtspunkter i det 19. århundrede. Udsigten tegnet af den danske kunstner er en af de tidligste fremstillinger herfra og noget ganske særligt. Eckersberg giver Großvaterfelsen mere end halvdelen af billedets plads. Klippen var allerede dengang kraftigt forrevet af vind og vejr, men endnu ikke let at bestige. En så interessant forgrund, der næsten skjuler selve udsigten, er et populært malertrick og vækker nysgerrighed efter det, der bliver skjult.

Slottet og byen virker fjerne. Blankenburgs storhedstid som hertugelig braunschweigisk sekundærresidens, hvor man forbedrede sit image gennem ægteskaber til Spanien eller Rusland og udvidede slottet, var for længst forbi. Slottet og haverne blev bevaret, og Blankenburg var en lille embedsmands- og pensionistby. Det alt for store slot for den lille by kan besøges, og en forening har i mange år arbejdet engageret for dets restaurering.

Blankenburg von Eckersberg
© States Kunst Museum Kopenhagen
Christoffer Wilhelm Eckersberg

Kunstner

1810

skabt

Fjer og pensel i gråt og lyseblåt over blyant på papir

24,4 x 19,2 cm

Statens Museum for Kunst København

Inv.nr. KKSgb4045

Vandretip

Hvis du engang er oppe ved Bedstefarfjeldet (stempelstedet for Harzer Wandernadel), bør du ikke gå glip af at vandre langs Djævlens Mur på højderyggen af Heidelbjerget med dens sandstensblokke, forblæste fyrretræer og smukke udsigter helt til Timmenrode. Du kommer forbi Bedstemorfjeldet, som naturligvis også findes her. Fjernvandringsruten Nordsøen – Masurien er godt afmærket og kan benyttes her.

Om kunstneren

Christopher Wilhelm Eckersberg (1783-1853) er den mest berømte danske maler fra det 19. århundrede. Han var kun 27 år gammel og på vej fra København til Paris, da denne tegning blev til. Harzen var hans første oplevelse af bjerge, for det højeste danske bjerg er kun 172 meter højt. Men Eckersberg havde travlt og ser ikke ud til at være blevet der længe – dette er en af kun to Harz-tegninger, der er bevaret på museet i København. Han blev tiltrukket af de berømte klassicistiske malere i Paris, især Jacques Louis David, og senere også af Italien, hvor han blev i syv år. Det lykkedes ham at få et stipendium, som han havde kæmpet længe for. Før det havde han i årevis måttet klare sig med grafiske bestillinger. Først i 1809, efter døden af Nicolai Abildgaard, direktøren for akademiet i København, lykkedes det ham – ironisk nok med et dårligt billede.

Senere lykkedes alt, hvad han satte sig for: historie, portræt, nøgenstudie, landskab. Han malede alt med en præcis gengivelse, baseret på nøje iagttagelse. Overdrivelse og romantisering lå ikke til ham. I 1817 blev han professor og lærer ved Kunstakademiet i København, og gennem sine mange elever spredte hans ry sig overalt, så Danmarks Guldalder i maleriet begyndte med ham.

Til sammenligning

Anonym, Bedstefar-klippen og Blankenburg, omkring 1835, gouache på papir, 65 x 93 cm, privat ejendom

Der Großvaterfelsen und Blankenburg, Anonym
© Privatbesitz

Vores anonyme maler viser en besøgende, der er steget op på Bedstefarfjeldet og holder fast i et tyndt gelænder. Som tegn på Braunschweigs ejerskab er Welf-flaget hejst, og dets blå farve svarer til himlen og de fjerne bakker på Harzens nordside. Udsigten mod slottet og byen indrammer kunstneren malerisk med to tynde småtræer.

Eduard Meyerheim, Udsigt fra foden af Bedstefar-klippen mod Blankenburg, 1840, olie på pap, 20,4 x 30,1 cm, Neue Pinakothek München Inv.nr. 8764, i originalen farverig

Aussicht vom Fuße des Großvaterfelsens auf Blankenburg von Meyerheim
© Neue Pinakothek München

Eduard Meyerheim (1808-1879) kom fra en dengang kendt malerfamilie, og også han skabte mange malerier med motiver fra Harzen. Dette er sandsynligvis en olieskitse, der blev til i naturen. Den viser kun nogle få klipper ved siden af Bedstefar-klippen, ikke selve klippen. Meyerheim er trådt frem for at vise os et vidtstrakt landskabspanorama over de nordlige Harzbjerge med Blankenburg Slot i retning mod Heimburg. For øvrigt havde han et nært venskab med den syv år yngre Adolph Menzel.