Motivet
Her er intet længere som det var, og alligevel er det et af de mest fascinerende udsyn, der giver meget at tænke over. Vores standpunkt er ikke malerens, men højere og uden for højre billedkant. Her på toppen af den sandede høj ved Hüttenkopf findes en siddegruppe på Geopark-naturstien og en tavle, der forklarer os dette sted. Wilhelm Ripes egentlige position var nede ved B 242, omtrent ved det nuværende busstoppested „Frankenscharrnhütte“. Der er ikke længere noget dernede, bortset fra samløbet af Innerste og Zellbach, måske en gammel mineindgang eller, lidt skjult, læsserampen ved den senere byggede stationsbygning.
Frankenscharrn var engang den største hytte i hele Harzen. Den forarbejdede sølv- og blymalm fra de berømte miner omkring Clausthal og Andreasberg fra senmiddelalderen og helt frem til 1967. Goethe var allerede her på sin første Harz-rejse i 1777, da hytten netop havde fået en ny højovn. Dem, der arbejdede i denne røg, hvor der ikke fandtes et eneste træ i miles omkreds, blev ikke gamle og led af kronisk blyforgiftning – „som om indvoldene blev revet i stykker af hyttekatten“. I 1822 nævner Villefosse her ti ovne til smeltning af bly og sølv, 153 arbejdere, 14 vandhjul og et behov på 110.400 mål trækul. Forgrunden på Ripes billede viser derfor naturligt nok levering af malm og træ samt bortkørsel af slagge.
