© Fotoweberei & Schloß Wernigerode GmbH

Ilsenburg jernstøberi

1854

Motivet

Udsigtspunktet ligger på håndværkerområdet Ilsenburg, som befinder sig på grunden af det tidligere grevelige Stolberg-værk med over 300 års tradition inden for jernkunststøbning. Fra 1833 blev der moderniseret, og taget på det nye støberi blev et udsigtspunkt i Ilsenburg – med terrasse og rækværk. Man kunne kombinere fabriksbesøget med naturoplevelser og kigge mod Ilsestein og Brocken. I løbet af kort tid malede flere kunstnere udsigter fra dette sted, blandt andre Ernst Helbig. Siden da kom de besøgende i Ilsenburg ikke kun for naturen i Harzen, men også for at se det verdensberømte jernstøberi og bestille produkter: vifter, brevpressere, dåser, smykker, figurer eller endda møbler af jern.

Nede ved dammen lå værkstederne for de modellerere, som var så vigtige for Ilsenburgs succes; til højre rager stadig taget fra hytteinspektionen op bag støberiet. Her arbejdede Eduard Schott (1808-1895), som Ilsenburg skylder sin verdensberømmelse. Han var utrættelig aktiv indtil sit 81. år – kunstnerisk, vejledende, men også teknisk innovativ. Med sin krystallisationsmetode kunne han give jernet glatte overflader og skarpe kanter som ingen andre steder.

Malernes udsigt er i dag spærret, og dammen fyldt op. Men nogle af de gamle støberibygninger står stadig og bliver forsigtigt restaureret.

 Ilsenburg, Helbig
© János Stekovics
Ernst Helbig

Kunstner

1854

tilkommet

Olie på lærred

32 x 48 cm

Privat eje

.

Vandretip

I det virkelig charmerende Ilsenburg kan du stadig finde masser af industrihistorie. Til udforskning findes jernruten “Fra malm til metal”. Den gør blandt andet holdt ved jernstøberiet, som efter privatiseringen i 1993 igen fik det traditionsrige navn Fürst-Stolberg-Hütte. Ruten fører også til Ilsenburgs Hütten- und Technikmuseum, hvor der findes fremstillinger og modeller af det gamle Ilsenburg kunststøberi.

Om kunstneren

Doris Derdey arbejdede i mange år på museet, i Wernigerode og på Falkenstein. Hun bragte den glemte Harz-maleren Ernst Helbig tilbage i vores bevidsthed gennem omfattende research. I kirkebøgerne i Stolberg/Harz tydede hun hans oprindelse som det femte barn af overgartneren. I Dresden fandt hun hans spor mellem 1824 og 1830, og hun skrev endda til Oslo, hvor dagbogen til hans Dresdner lærer Christian Clausen Dahl opbevares. Doris Derdey søgte i Halberstadt, hvor Helbig fra 1830 forsøgte sig med litografi og kopier efter Carl Hasenpflug. Hun gennemgik hele Wernigeröder Intelligenzblatt fra 1843 til 1861 for at finde annoncer og nyheder om Helbig. I Wernigerödes arkiv fandt hun breve til greven med rørende bønner om opgaver og penge, og hun fandt endelig også skatteopgørelser, der fra 1857 nævner ham som arbejdsløs og lammet, så han ikke kunne betale de to sølvskilling i månedlig skat. I Halle læste hun i dagbogen til hans ven Friedrich von Suckow, som bestilte fem billeder hos ham til skræmmende lave priser. Til sidst fandt hun i administrationsarkiverne fra Johanniter-Sygehuset i Mansfeld oplysninger om hans død i fattigdom og blindhed i 1866. Til 200-årsdagen for malerens fødsel i 1802 kunne hun præsentere en udstilling i Wernigerode og et værkkatalog med 128 malerier. I 2007 døde Doris Derdey efter kort tids alvorlig sygdom, kun 63 år gammel. Uden mennesker som hende, der udfører deres arbejde med forstand og indlevelse, går det ingen steder – især ikke inden for kulturen.

 

Til sammenligning

Wilhelm Ripe, Ilsenburg set fra jernstøberiet, ca. 1865, tegning med pensel og sort blæk på tonet papir, bladstørrelse 56 x 76 cm, Sammlung Bode, Hamburg

Ilsenburg, Ripe
© Sammlung Bode, Hamburg, Foto: János Stekovics

Her kan vi se, hvad Ernst Helbig og også andre har udeladt i deres fremstillinger, fordi de stod på udsigtspunktet. Wilhelm Ripe var som altid ikke kun interesseret i kunst, men også i menneskers liv og arbejde, og derfor trådte han længere tilbage. Sådan får vi et billede af højovnbygningen med støberiet, kedelhuset til venstre (med den slanke skorsten) og i forgrunden bunker af slagger og tilsætningsstoffer med mange arbejdere og to besøgende, som en tredje forklarer noget for. Turismen var nemlig ikke kun interesseret i naturen, men også i teknikken.

Georg Heinrich Crola, Ilsenburgs jernstøberi med de to højovne, 1849, olie på lærred, 30 x 45 cm, Hütten- und Technikmuseum Ilsenburg, inv.nr. V 1142 K2, udstillet i den permanente udstilling 

 Ilsenburg, Crola
©  Hütten- und Technikmuseum Ilsenburg