© Fotoweberei & Schloß Wernigerode GmbH

Marmormølle ved Rübeland

1765

Motivet

Denne placering ved Marmormøllen er i dag gået i glemmebogen. Men alle, der ville til Brocken fra øst – og det var mange – kunne fra Wendefurth følge stierne op langs floden Bode. Uundgåeligt kom man i Rübeland ikke kun forbi Baumann- og Bielstein-hulen, men lige før også forbi marmorbruddene og marmormøllen. Derfor findes der her især mange gamle og smukke maleriske udsigter. I 1855 hed det i „Geleitsmann durch den Harz“: „Talrige afbildninger beviser, at dette sted er et yndet motiv for malere.“

Med vandkraft blev der i møllen skåret, slebet og poleret marmor, som derefter blev transporteret væk med vogne – vejen er bred nok til det. Enten til Rübeland langs Bode eller gennem Kreuztal til Hüttenrode og videre til Blankenburg. Møllebygningen er bevaret, om end forandret. Den står der, hvor Kreuztal munder ud i Bodetal, og hvor den nuværende B 242 drejer skarpt. Det tidligere træfri område omkring møllen er blevet generobret af naturen, og lidt skjult står det gule skilt på en Dennert-fyr og fortæller møllens historie. Ifølge det var møllen i drift fra 1719 til 1889. Marmoren, der blev forarbejdet her, var af fremragende kvalitet og blev endda brugt i slotte.

Marmormuehle, Weitsch
© Historisches Museum Hannover
Pascha Johann Friedrich Weitsch

Kunstner

1765

fremstillet

på en tallerken fra porcelænsfabrikken Fürstenberg

Diameter 24,3 cm, højde på motivet 4,2 cm

Historisk Museum Hannover

Inv.nr. VM 028668

Vandretips

Marmormøllen ligger kun få meter fra Harzer-Hexen-Stieg, man skal bare krydse Bode mod B 245. Det er oplagt at bestige Krockstein eller tage en rundtur til Rübeland via den Blå Sø og udsigten fra Skorstensfejerbjerget. (8 kilometer)

Fra en rejseguide fra 1855

I rejseguiden fra 1855 står der også: „Vejen fra Rübeland til Blankenburg følger i begyndelsen Bodes løb og er en af de mest fornøjelige, der findes. (…) Så når vi frem til broen, som ved Marmormøllen fører over Bode ind i Kreuzthal og videre til den lille braunschweigske smelteby Neuwerk. Du må ikke forsømme at standse et øjeblik foran denne bro for rigtigt at tage den maleriske udsigt ind, som den vidunderlige marmorvæg bagved byder på, og som yderligere forstærkes af Düvalshuset – en pavillon anlagt af en hofagent ved navn Düval på en af klippetoppene – ved Marmormøllen for foden af klipperne og af de små huse i Kreuzthal, der charmerende titter frem fra træerne på den modsatte bred.“

Om kunstneren

Det mennesketomme landskab er en nyere romantisk opfindelse, og selv her er det malerne, der arrangerer det for os. Hos malere fra tidligere århundreder er selv den påståede vildmark præget af menneskelig aktivitet og karakteriseret som et beboet sted – møller var taknemmelige motiver. Også den brunsvigske landskabsmaler Pascha Johann Friedrich Weitsch (1723-1803) stod i denne tradition. Hans sjældne fornavn er en kortform af ‘Paschalis’, i dag kendt som Pascal, og betyder: den, der er født til påske.

Siden 1756 var Weitsch ansat som porcelænsmaler i Fürstenberg og arbejdede der i tolv år også som underviser og kvalitetskontrollør. Fra 1763 rejste han gentagne gange gennem Harzen og tegnede begejstret – mere end 50 tegninger er bevaret. Hans beskedne porcelænsbillede fra 1765 var en sensation. Normalt malede de højt specialiserede porcelænsmalere blomster, dyr, dekorationer eller komponerede landskaber kun efter forlæg. For første gang i Tyskland lod en fyrste sine hjemlige landskaber pryde sit spisestel. Det usædvanlige var, at initiativet hertil kom fra maleren selv. Servicet blev fremstillet på porcelænsfabrikken i Fürstenberg i hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg. Selvfølgelig også, fordi Harzen hørte til hertugdømmet og derfor kunne vise ejerskab gennem porcelænet. Endelig i 1768 kunne Weitsch leve af sin malerkunst og opgive stillingen på porcelænsfabrikken. Da var han 45 år gammel.

Om Rübeland-marmor fra en rejseguide fra 1824

Mere om den marmor, der bearbejdes her, fortæller Niemanns rejseguide fra 1824:
„Marmormølle, over en halv time fra Rübeland, i et romantisk område, hvor jernmalmen forsvinder i marmorens klippelag, og hvor den også selv viser sig i marmor som små reder. I marmoren, især den brunmarmorerede, finder man mange forsteninger af muslinger og havdyr samt mærkelige naturfænomener. På en rød marmorplade viser man for eksempel en kvindefigur, der holder et spejl i hånden; på en sortgrå tavle ses en løbende hund og en siddende fugl, og på en farverig en: figuren af en spinderske. Et vandhjul sætter savene i bevægelse, som skærer marmoren i plader af forskellig størrelse, og på den øverste etage sker udhulningen og bearbejdningen med mejsel.“

Til sammenligning

Pascha Johann Friedrich Weitsch, Udsigt over marmormøllen, ca. 1760, grafit på håndgjort papir, 30 x 43,4 cm, Herzog Anton Ulrich-museet Braunschweig, Z WB XII 61

Marmormuehle, Weitsch
© Herzog Anton Ulrich-Museum Braunschweig

Det er en hurtig skitse på forholdsvis stort papir, som krævede, at man tog tilsvarende mapper med sig på vandringen. Weitsch var en af de første kunstnere, der systematisk udforskede Harzen gennem tegninger og dermed videregav værdifulde detaljer til os, som for eksempel den enkle træbro over Bode, der allerede dengang fandtes. I dag står der en stenbro her.

Karl Dietrich Pirscher, Marmormølle ved Krockstein, omkring 1828, litografi, billedstørrelse 27,4 x 36,5 cm, Herzog August Bibliothek Wolfenbüttel, Top 18a:25

Marmormuehle, Pirscher
© Herzog August Bibliothek Wolfenbüttel

På det samme sted som Johann Friedrich Weitsch stod der mere end et halvt århundrede senere endnu en tegnemester fra Braunschweig og efterlod os en kun lidt ændret tilstand. Karl Dietrich Pirscher (1791-1857) var kontorist og udførte altså afskrivningsarbejde. Tegning og maleri var hans bibeskæftigelse. I 1820 indførte han den første litografipresse i Braunschweig til formularer, som han nogle år senere også brugte til kunstneriske fremstillinger som sine interessante udsigter fra Harzen. Forlaget Schenksche måtte tidligere få sine værker lavet i Berlin, fordi der endnu ikke fandtes en litografipresse eller tegnere med kendskab til litografi i Braunschweig. Med Pirscher ændrede det sig.