© Fotoweberei & Schloß Wernigerode GmbH

Okertal-dalsti

1792

Motivet

Vores maleriske udsigtspunkt i granitklippelandet ved Okerdalen er denne gang ikke let at finde. Men klippen er stadig bevaret, og når man først har fundet den, er det desto sjovere at sammenligne. Først hjælper flodretningen af Oker – vi kigger nedstrøms. Desuden ligger klippen ikke længere direkte i vandet, for Oker er blevet flyttet en smule. Nu er der jord foran klippen, og i stedet for floden er der en rende til en af de mange industrimøller i dalen. Det er området omkring Kahberg-klippen, ikke langt fra Marienwand, hvor de største klipper i Okerdalen ligger ved vandet. En mere bekvem vandrerute følger i dette afsnit også vejen, men så går man selvfølgelig glip af det smukkeste.

De til tider kantede og lagdelte, til tider afrundede granitklipper var for de første malere den største attraktion i dalen. Med udbygningen af chausséen, de to kroer som nord- og sydpol i dalen samt vandfaldet fra 1863 kom der flere og flere besøgende. Men med chausséen begyndte også industrialiseringen. I dag er dalstien en tur forbi gamle møller og fabrikker, dæmninger og imponerende kanalbygninger, der delvist løber højt over vandrestien.

Okertal, Ganz
© Sammlung Bode, Hamburg
Johann Philipp Ganz

Kunstner

1792

opstået

Farvelagt radering

Pladestørrelse 26 x 33,3 cm

Bode-samlingen

Hamborg

Vandretip

Langdistanceruten Østersøen – Wachau – Adriaterhavet fører os her gennem Okerdalen. Du kan nemt vandre dalen én vej op og derefter ned igen. (Ca. 1,5 time pr. tur) Ingen grund til at frygte kedsomhed, for dalen ændrer sig alt efter, hvilken retning du ser mod. Cirka hver anden time kører der også en bus.

Om kunstneren

En entusiast burde engang forske i Johann Philipp Ganz (1746–efter 1800)! Vi kender ikke engang hans præcise dødsdato. Vi ved kun, at han kom fra Eisenach, sandsynligvis blev uddannet i kunstcentret Wien, og at han arbejdede som maler, raderer og udgiver i Hannover og Göttingen. Han fik titlen hofkobberstikker i Hannover, men hvilke opgaver fulgte med den titel? Han tjente måske sine penge på portrætter, som han også selv stak. Hans blade er som regel små. Han levede sandsynligvis i skyggen af den aldrende hofmaler Johann Georg Ziesenis den yngre, Wilhelm Thielo den yngre, som siden 1761 havde arbejdet i Hannover, eller også Johann Heinrich Brandt. I Hannover blev tonen snart sat af de yngre kunstnere Johann Heinrich Schröder og Johann Heinrich Ramberg, som blev udnævnt i 1792. Men entusiasmen for Harzen, som Johann Friedrich Weitsch viste i det nærliggende Braunschweig, samt Christian Andreas Besemann og Johann Christian Eberlein fra Göttingen, må også have påvirket Ganz. Måske blev han endda opmærksom på de geologisk-kunstneriske ekspeditioner af von Trebra, Kraus og Goethe og ønskede at deltage som udgiver?

Ganz begyndte sin første serie i 1785 med en fremstilling af de såkaldte Schnarcherfelsen, som endda blev ledsaget af et geologisk forklaringsblad. Vores blad med granitklippen tæt ved Marienwand hører til den anden serie, som først udkom syv år senere. Den omfattede tre blade – de to andre viser gips og marmor – så det handlede for ham igen om geologi.

Til sammenligning

Georg Melchior Kraus, Marienwand med Djævlens Prædikestol i Okerdalen, 2.9.1784, kridt på papir, 38,7 x 46,7 cm, Klassik Stiftung Weimar/Museer (Goethes ejendom), KHz/AK 2410 

 Okertal, Kraus
© Klassik Stiftung Weimar, Foto: Olaf Mokansky

I to uger i den første halvdel af september 1784 vandrede Goethe og maleren Georg Melchior Kraus til udvalgte klipper og stenformationer i Harzen. Den 2. september lavede de to også tegninger i Okertal – af Ziegenrücken, Treppenstein og den sovende løve. Mens Kraus straks arrangerer sit motiv som et billede, med et træ til højre som billedgrænse og en hvilende vandrer i forgrunden, fordyber Goethe sig helt i stenens struktur. Han nøjes med få streger, og alligevel forbløffer nøjagtigheden i gengivelsen.

Johann Wolfgang von Goethe, Marienwand med Djævlens Prædikestol i Okerdalen, 2.9.1784, kridt på papir, 19,7 x 32,9 cm, Klassik Stiftung Weimar/Museer (Goethes ejendom), inv.nr. GGz/0134 

Okertal, Goethe
© Klassik Stiftung Weimar, Foto: Papenfuss, Atelier für Gestaltung

„Frigjort fra hoffets lænker, i bjergenes frihed“, sådan beskrev Goethe sin følelse under de to uger i Harzen i 1784. Den 2. september tegnede han i Okerdalen også motiver som Gederücken, Treppenstein og Den sovende løve. Goethe fordybede sig i granitstrukturen på klippen, og en sammenligning med de andre fremstillinger viser hans nøjagtighed. At fordybe sig i et motiv og tegne det er en proces, der hjælper én med at forstå – i stedet for blot at tage et foto.