Motivet
Okerdalen har to gæstgiverier som poler, mellem hvilke der strækker sig, over halvanden times gang, et slags saksisk Schweiz af granit. Oker-nordpolen er skovgæstgiveriet, mens sydpolen er Romkerhall.
Vores beliggenhed er for enden af Romkerhaller-vandfaldet, som her falder 64 meter ned og er det længste vandfald i Harzen. Vandfaldet blev anlagt i 1863 af værten Lüer. Dertil blev vand fra den Lille Romke afledt øverst via en kanal, som man kan vandre langs med, og ledt ud til Romker-klippen. Værten havde fuldført sit gæstgiveri samme år, 1863, og forventede mange gæster. Og hvorfor ikke: Chausséen i Okerdalen var nogle år tidligere blevet udbygget med stor møje og ved at sprænge mange klipper væk, så man nu kunne ankomme med hestevogn. Harzburgerne havde allerede i 1859 vist vejen med deres Radau-fald, som var blevet anlagt på et strategisk sted ved vejen, med et gæstgiveri ved siden af, og var blevet et populært udflugtsmål for kurstedets gæster. Sådan en turiststrøm opnåede man også i Okerdalen, og i faldhøjde kunne man overgå Harzburgerne mange gange. Værten i Romkerhall lod endda i 1930’erne trykke et lille hæfte, der priste vandfaldet som ”Okerdalens vartegn”.
Da A altid efterfølges af B, blev Okerdalen også udbygget som gennemfartsvej for biltrafik. Her findes en stor parkeringsplads, som på sommerweekender regelmæssigt er overfyldt.
