Schnarcherklippen

1784

Motivet

Disse to klipper fangede tidligt interessen, dels på grund af deres markante dobbelttårne, dels på grund af deres højde på næsten 30 meter. Den store Schnarcherklippe kan man i dag bestige. Goethe og tegneren Georg Melchior Kraus tegnede den lille Schnarcherklippe den 5. september 1784. Kraus tegnede forvitringen af granitten meget omhyggeligt. Der, hvor mere vind og regn virkede, er forvitringen også stærkere. I mellemtiden undersøgte Goethe stenen i den store klippe og opdagede, at granitten fik nålen i hans kompas til at afvige, hvilket han forundret noterede i sin geognostiske dagbog. Hvor afvigelsen var stærkest, markerede han små tegn i klippen.

Om den lille Schnarcherklippe faktisk frembragte markante snorkelyde denne dag, ved vi ikke. Dertil skal der blæse en kraftig vind fra sydøst. Men i Faust digtede Goethe om sit minde fra besøget, for her, mellem Schierke og Elend, placerede han sin Walpurgis-scene: “Og klipperne, som bøjer sig, / og de lange klippenæser, / hvordan de snorker, hvordan de blæser”.

Til Malerblick-stedet

Kunstner

tilblivelsesår

48,7 x 39,3 cm

Inv.-nr. KHz/AK 3215

Vandretip

Det tager en god halv time at gå fra Schierke til Schnarcherklippen. Klipperne ligger lige ved Teufelsstieg. I nærheden af klipperne er der også et stempelsted for Harzer Wandernadel. Fra den store Schnarcherklippe har man en god udsigt over til Wurmberg og Brocken.

Om kunstneren

Den verdensvante Georg Melchior Kraus (1737-1806), som havde fået sin uddannelse i Kassel og Paris, kendte den unge Goethe allerede fra sin hjemby Frankfurt am Main. Han sagde, at Kraus var det mest behagelige selskab. Altså en ideel kunstner for Weimar – dog var det ikke Goethe, men Friedrich Justin Bertuch, der hentede ham dertil. Bertuch var forlægger og forretningsmand i Weimar, Kraus var illustrator og en skarp iagttager. Sammen dannede de et stærkt team og satte med deres „Journal des Luxus und der Moden“ og deres „Bilderbuch für die Jugend“ i årtierne før 1800 tonen for en hel generations smag. Begge foreslog den unge hertug Carl August i 1776 at oprette en „Fri tegneskole“ i Weimar, som skulle være gratis for alle og hæve håndværkernes uddannelse. Kraus var direktør indtil sin død, Goethe var med som overtilsyn, lærer, men også som tegne-elev. Også dette blev en succesfuld virksomhed.

Goethe forstod, at kun Georg Melchior Kraus kunne opfylde hans ønsker om billedlig tydeliggørelse af hans geologiske overvejelser. Rejsen til Harzen fra 8. august til 14. september foretog de sammen, hvor Goethe til tider måtte opfylde sine pligter ved hoffet og efterlod Kraus i Harzen.

Til sammenligning

Georg Melchior Kraus efter Friedrich Hieronymus Spörer, De to Schnarcherklippen, 1785, titelblad fra: Friedrich Wilhelm Heinrich von Trebra: Erfaringer fra bjergenes indre (1785),

Schnarcherklippen, Spörer — © Herzog August Bibliothek Wolfenbüttel

Farvelagt radering, Herzog August Bibliothek Wolfenbüttel, inv.-nr. M: Nf 2° 3

Forfatteren til denne bog var bergmesteren fra Clausthal, Friedrich Wilhelm Heinrich von Trebra. Han var Goethes ven og rådgiver i alle spørgsmål om minedrift og geologi. Men hvorfor findes der på titelbladet en radering af Georg Melchior Kraus, udført efter en tegning af en minearbejder? Det afslører et brev, som Kraus dengang skrev fra Zellerfeld til sin ven Bertuch i Weimar: „Vores rejse går helt godt og lykkeligt, kun lidt langsommere, end vi havde tænkt. I to hele uger boede jeg i Zellerfeld hos vores kære ven hr. von Trebra, hvor jeg havde det særdeles godt, især i den sidste uge, hvor jeg var alene der. Om dagen opholdt jeg mig blandt klipper og sten, spiste min frokost (som jeg altid havde i min rejsetaske) i skovene, og om aftenen vendte jeg glad tilbage til mit dejlige kvarter og bragte næsten altid et stykke klippe – tegnet – i min mappe med. I Harzen er der vidunderlige motiver at tegne, men de ligger lidt langt fra hinanden og er besværlige at nå. Hvor man kan komme til med hest, rider jeg, og andre når jeg ved at klatre og bestige.” Du kan nok gætte, hvorfor netop Kraus lavede titelbladet til Trebra året efter? En tak for hans gæstfrihed og de gode frokoster. Man trænger sig jo ikke på med sine egne tegninger, når en kollega af værten også har tegnet noget.

Georg Heinrich Crola, Schnarcherklippen ved Schierke med Brocken i baggrunden, 1843, akvarel, 28,2 x 38,3 cm, signeret th. nede „Schierke. 1843 Crola“, Kulturstiftung Wernigerode

Schnarcherklippen, Crola — © Kulturstiftung Wernigerode

Næsten 60 år efter Goethes besøg skildrede Georg Heinrich Crola begge Schnarcherklippen i en akvarel. Han viser omgivelserne som afskovede og nøgne. En kulsvierhytte i læ af den lille Schnarcher antyder, hvorfor det skete. Naturen er i konstant forandring, og malerens blik hjælper os med at se det. Allerede nu kan man nemt selv finde malerens ståsted. Lægger du mærke til, at maleren har drejet de to klipper en smule mod hinanden? Så de virker som to væsener, der hælder ind mod hinanden.

Tilbage til motiverne

Schnarcherklippen

Motivet

Vandretip

Om kunstneren

Til sammenligning

Kontakt & Services

Harzen derhjemme