Motivet
Vores placering er den historiske, ikke længere brugte adgang til Enhjørningehulen. På en rundvisning i hulen kan man stå nedenfor og se fortryllet opad. Det maleriske ved denne hule er netop denne indgang over jorden. Den ligger lige ved den store vej fra Scharzfeld, som i 1840 endda blev brolagt til et kongeligt besøg. Denne gamle adgang er i dag sikret med et højt hegn og et overvågningskamera. Dengang som nu er den omgivet af smuk bøgeblandet skov. En hurtig penseltegning fra 1780 viser den udefra i halv højde – tegneren har altså gitterdøren bag sig – ovenfor stadig træer, derefter stenskred og klippe, én person stadig på trappen, to andre allerede nede på jorden, søgende efter knogler. For palæontologien, videnskaben om forstenede knogler og fossiler, var og er hulen et nærmest uudtømmeligt emne.
Man troede, at de sagnomspundne knogler fra den aldrig beviste enhjørning var fundet her. Malet til pulver og blandet med vand og rødvin dannede de den vidunderligt helbredende enhjørningemælk eller enhjørningeblod. Det gav “Dværgehulen” eller “Scharzfelder Hule”, som den dengang blev kaldt, sit navn og tiltrak folk igen og igen hertil. Enhjørninge- og Baumannshulen er de to ældst kendte huler i Harzen.
