© Fotoweberei & Schloß Wernigerode GmbH

Scharsfeld Enhjørningehulen

1780

Motivet

Vores placering er den historiske, ikke længere brugte adgang til Enhjørningehulen. På en rundvisning i hulen kan man stå nedenfor og se fortryllet opad. Det maleriske ved denne hule er netop denne indgang over jorden. Den ligger lige ved den store vej fra Scharzfeld, som i 1840 endda blev brolagt til et kongeligt besøg. Denne gamle adgang er i dag sikret med et højt hegn og et overvågningskamera. Dengang som nu er den omgivet af smuk bøgeblandet skov. En hurtig penseltegning fra 1780 viser den udefra i halv højde – tegneren har altså gitterdøren bag sig – ovenfor stadig træer, derefter stenskred og klippe, én person stadig på trappen, to andre allerede nede på jorden, søgende efter knogler. For palæontologien, videnskaben om forstenede knogler og fossiler, var og er hulen et nærmest uudtømmeligt emne.

Man troede, at de sagnomspundne knogler fra den aldrig beviste enhjørning var fundet her. Malet til pulver og blandet med vand og rødvin dannede de den vidunderligt helbredende enhjørningemælk eller enhjørningeblod. Det gav “Dværgehulen” eller “Scharzfelder Hule”, som den dengang blev kaldt, sit navn og tiltrak folk igen og igen hertil. Enhjørninge- og Baumannshulen er de to ældst kendte huler i Harzen.

Einhornhöhle, Ramberg
© Niedersächsisches Landesmuseum, Foto: Dr. Karl Sanders
Johann Heinrich Ramberg

Kunstner

1780

tilkommet

Pensel brun lavering på vellum

27,1 x 36,9 cm

Niedersachsens Statensmuseum

Udlån fra Museum August Kestner, Hannover, inv.-nr. P. Hz. 203

Vandretip

Den nuværende adgang til hulen ligger direkte ved Karstvandreruten (hvidt K på rød firkant) og er mulig gennem en tunnel, der blev bygget for omkring 100 år siden. Et besøg i hulen kan nemt kombineres med en vandretur til Stenkirken og til Borgen Scharzfeld, som begge ligger langs Karstvandreruten. Meget interessant er også en ca. halv times rundtur omkring hulen, der går forbi Brandköpfe og en anden, i dag tilstoppet indgang fra neandertalerne, der beviseligt levede her siden den ældre stenalder.

Om kunstneren

Johann Heinrich Ramberg (1763-1840) fra Hannover lavede over tyve tegninger som blot 17-årig på sin Harz-rejse i 1780 sammen med den ældre og lokalkendte maler Johann Friedrich Weitsch. Modigt samlede han bladene i en mappe og lod dem gennem den hannoveranske gesandt forelægge for den engelske konge. Tja, hans far var handelsråd, og de havde forbindelser. Kuppet lykkedes. Kongen var så begejstret, at han tillod den talentfulde unge mand at studere i London på Royal Academy. Ramberg blev der i ni år, og efter sin tilbagekomst var han en succesfuld tegner, illustrator – og for Tyskland dengang nyt: karikaturtegner. Han ramte smagen hos en hel generation og hørte til de store i sin tid.

Til sammenligning

Johann Friedrich Ramberg, Enhjørningehulen set indefra, 1780, pensel i brun, lavering på vellin, 26,6 x 28,8 cm, Niedersächsisches Landesmuseum, udlån fra Museum August Kestner, Hannover, Inv.-nr. P. Hz. 204

Einhornhöhle, Ramberg
©  Niedersächsisches Landesmuseum, Foto: Dr. Karl Sanders

Denne tegning viser udsigten fra hulens indre tilbage mod den gamle indgang. Denne udsigt kan du opleve i slutningen af en nutidig huleomvisning; salen kaldes Den Blå Grotte. Men i 1780 var dette forrummet. Den spidse klippe i forgrunden, der skinner i solen, kaldes „Schweinsrücken“. Dagslysets indfald gør dette rum så fortryllende, fordi der altid dannes tåge, når den kolde luft i hulen møder den varme luft udenfor. Allerede Johann Wolfgang Goethe noterede om den: „Kalkhule oplyst ovenfra; malerisk effekt“.

Georg Melchior Kraus, Enhjørningehulen set indefra, 10. august 1784, tegning med sort kridt, delvist gnedet, 20 x 32,8 cm, Klassik Stiftung Weimar/Museer, Goethes ejendom, Inv.-nr. KHz/AK 2420 

Einhornhöhle, Kraus
© Einhornhöhle, Kraus

Arket blev lavet i anledning af Goethes tredje Harz-rejse, som han foretog sammen med hertug Carl August, Georg Melchior Kraus og friherre von Stein. Kraus tegnede også disse fire personer ind i sit billede. Ellers lagde han vægt på det geologiske – dolomitklippen i Harzen, leret på jorden, udvasket for mange millioner år siden. Drypsten havde hulen for længst ikke mere, for de var allerede blevet hugget af her, da man troede, de kom fra enhjørninger.