© Fotoweberei & Schloß Wernigerode GmbH

Slottet Wernigerode

1850

Motivet

Rådhuset er måske den mest charmerende arkitektoniske perle i byen Wernigerode, men slottet højt over byen byder desuden på en betagende udsigt over landskabet og Harzen. “Næppe kunne et beboet slot have en mere imponerende beliggenhed end Wernigerodes, højt oppe på bjergsiden.” Sådan står der i Zimmermanns håndbog om Harzen fra 1834.

Slottet ligger på en klippespids på Agnesbjerget. Men selve bjergtoppen er 20 meter højere og er vores udsigtspunkt for malerens blik. Denne høje placering, som folder landskabet bagved ud for vores øjne, er det særlige ved motivet, hvilket hurtigt bliver tydeligt i sammenligning med en almindelig prospekttegning. På Georg Heinrich Crolas tegning ser vi slottet stadig i dets barokke form under grev Henrich von Stolberg-Wernigerode. Dengang blev det stille Wernigerode kaldt “en by i en krog”. En generation senere blev det dog ombygget med en overdådighed og tæthed af idéer, dekorationer og materialer, som markerede både højde- og slutpunktet for den historistiske epoke. Man kan her tænke på Neuschwanstein, og det ville ikke være nogen overdrivelse. Blandt højdepunkterne kan man besøge festsalen, hvor kejsere spiste, røgsalonen, skrivekabinetten, den neogotiske slotskirke og naturligvis kongeværelserne, som ventede på besøg fra Berlin.

Schloss Wernigerode, Crola
©  Schloß Wernigerode GmbH
Georg Heinrich Crola

Kunstner

omkring 1850

opstået

Blyant på karton, forhøjet med hvidt

16,2 x 14,1 cm

fra samlingerne hos Schloß Wernigerode GmbH

.

Vandretip

Udsigtspunktet Malerblick på Agnesberg er også et stempelsted på Harzer Wandernadel. Det er kun ti minutters gang fra slottet hertil, og alligevel er det et stille sted. Det anbefales at gå en tur videre til dyreparken, det tidligere skovhus Christianental. Her fandt kunstnere allerede for 100 år siden et godt gæstgiveri, ligesom vandrere og spadserende gør i dag.

Om kunstneren

Landskabsmaleren Georg Heinrich Crola (1804-1879) boede siden 1840 i Ilsenburg sammen med sin kone Elise Crola, og begge efterlod sig et omfattende værk med de smukkeste motiver fra Harzen, som desværre er spredt. Men Crola er ikke bare en Harz-maler, han er en maler af national betydning, hvis værker de store museer bestræber sig på at eje gennem kunstmarkedet. Han var en opmærksom iagttager, ikke kun af landskaber, men også af livet og sine medmennesker, og han havde sine egne tanker om det og holdt heller ikke sin mening tilbage. En mand med karakter, altså, som tiltrak venner, kolleger og elever. I Berlin talte man allerede højt om at oprette en filial af Kunstakademiet i Ilsenburg. I hans landskabsmalerier er der som regel noget særligt. På denne tegning er det udsigten ind i slotsgården og Harz-bakkerne højt over den – et motiv, som han i øvrigt gentog for grev Henrich von Stolberg-Wernigerode.

Til sammenligning

Ernst Helbig, Slottet Wernigerode med udsigt til Brocken fra Agnesberg, 1831, litografi, bladoverflade 27 x 38,4 cm, udgivet af F. W. Wenig Halberstadt, Byarkivet Blankenburg (Harz), tidligere Museum Slot Blankenburg, inv.nr. V741 K2

Schloss Wernigerode, Helbig
© Stadtarchiv Blankenburg

Ernst Helbig står ikke så højt på Agnesberg for sit syn på slottet som Georg Heinrich Crola. Men netop disse få meter skaber hos Crola den charme, hvor landskabet ligger udrullet som et tæppe. For Ernst Helbig var dette tidlige litografi først og fremmest et stykke brødsarbejde, hvor han afbildede et turistpunkt, som skulle minde køberne om deres besøg i Wernigerode. I øvrigt kender vi kun dette tryk i ét eksemplar, og det bærer tidens spor: folder, rifter, skimmelpletter og lysbrun farvning. Fagfolkene i museer og samlinger sørger for bevarelsen af disse unika. Netop disse spor ånder alder – næsten 200 år i dette tilfælde.

Bert Heller, Schloss Wernigerode om vinteren, 1947, olie på lærred, 1947, 59,7 x 80,3 cm, Harzmuseum Wernigerode, inv.-nr. K 2738

Schloss Wernigerode, Heller
© Harzmuseum Wernigerode, Foto: Norbert Perner

Maleren og designeren Bert Heller (1912-1970) endte her som krigsflygtning fra øst – ligesom 75.000 andre i kredsen Wernigerode. Han blev til slutningen af 1949, hvorefter han tog imod opgaver i Berlin, modtog i 1951 den nationale pris, blev akademisk lærer, endda rektor for kunsthøjskolen i Berlin, og døde der i 1970. I sin korte tid i Wernigerode lavede han en række udsigter. Motiv fra Agnesberg er også med. Skeletet af det døde træ minder stadig om det, der netop er overstået. Der findes også et imponerende vægmaleri af Heller i rådhussalen, som viser et tog af flygtninge og et tog af mennesker, der går mod fremtiden.