© Fotoweberei & Schloß Wernigerode GmbH

Stolberg

1930

Motivet

Denne maleriske udsigt er den smukkeste fra bindingsværksbyen Stolberg – som taget ud af en billedbog. Stedet ved Luther-bøgen er samtidig et stempelsted for Harzer Wandernadel. På dette sted stod Luther allerede i 1525 og blev inspireret til poesi ved synet af den smukke udsigt. Det kan læses på en tavle ved den nuværende Luther-bøg. Slottet, kirken på terrassen nedenfor, byens tage omgivet af venlige løvskove og bjerge – alt ser stadig ud som dengang, selvom der måske er kommet nogle huse til. Fra 1535 stammer den fremtrædende bygning til højre, Den Gamle Mønt i Stolberg, med et kærligt indrettet museum. Byen har stadig kun omkring 1200 indbyggere.

Det var netop Stolbergs pryd – de smalle dale – der hæmmede den økonomiske udvikling, sammen med placeringen langt fra de store trafikårer. Men Stolberg var en residensby. En lille gruppe ansatte og embedsmænd sørgede for greverne af Stolberg-Wernigerodes hofholdning. Endnu omkring 1940 var der stalde bag hvert bindingsværkshus. Geder, køer og kvæg blev drevet på græs hver dag. Kun en kiksfabrik (Friwi) fandtes her siden 1891 – den bager stadig i dag.

Flere malere kom fra Stolberg. Ernst Helbig, som skabte malerudsigtspunktet fra Ilsenburg, var en gartners søn. Richard Thierbach var søn af en embedsmand. Her fandtes ingen udviklings- eller salgs­muligheder for malere. Kun Thierbach vendte berømt tilbage i 1897, blot 37 år gammel. Han boede her indtil sin død i 1931. Stolberg/Harz blev det mest populære motiv i hans billeder, som han udstillede og solgte over hele verden. Snart kom også andre kolleger fra Berlin, især Hermann Schnee, professor i Berlin. Udsigterne fra Luther-bøgen, ud over Stolbergs Thyradal eller til Ritterstraße, blev populære motiver for malere.

Stolberg, Thierbach
© Harzmuseum Wernigerode
Richard Thierbach

Kunstner

1930

tilblevet

Olie på lærred

89,5 x 124,5 cm

Harzmuseum Wernigerode

Inv.-nr. K 1395/28

Vandretip

De tre viste Malerblick­malerier af Stolberg kan meget nemt vandres til ad den øvre Bandweg. Den går en omgang rundt om Stolberg. Undervejs er der skønne udsigter, skovstier og også nedstigninger til byen. Start- og slutpunkt er stationen Stolberg/Harz. (11 kilometer, 4 timer)

Om kunstneren

Landskaberne af Richard Thierbach (1860-1931) viser næsten altid godt vejr. Men aldrig kedeligt, for de er nøje iagttaget og hurtigt malet, før lysforholdene ændrede sig. Det var den nye realistiske og impressionistiske retning, som han havde lært på kunstskolen i Weimar, og som netop på det tidspunkt var førende i Tyskland. En medalje fra Weimar i 1887 ved afslutningen af studiet hjalp ham i gang med karrieren, der førte ham via München til Berlin. Mens andre opdagede regnvådhed, vinter eller tidligt forår for sig selv, holdt han fast ved forår og sommer med bemærkelsesværdig konsekvens og overraskende variation. Til sidst vendte han tilbage til Stolberg, boede her i 40 år og fandt også sine motiver her. Måske var det netop dette solskin, der bidrog til succesen. Stolberg blev i hvert fald siden et interessant motiv også for andre malere langvejs fra.

Til sammenligning

Richard Thierbach, Stolberg, efter 1897, olie på lærred, 74 x 92 cm, privat ejendom

 Stolberg, Thierbach
© www.auktionshaus-wendl.de

Hermann Schnee, Stolberg fra øst, omkring 1900, olie på lærred, 57,0 x 80,0 cm, Schloß Wernigerode GmbH, udstillet i den permanente udstilling

Stolberg, Schnee
©  Schloß Wernigerode GmbH

Hermann Schnee (1840-1926) var tæt forbundet med Harzen. Her fandt han ikke kun mange af sine motiver – alene fra Stolberg findes der et halvt dusin malerier. Han boede her, så ofte han kunne forlade Berlin, hvor han i 1893 blev professor. Hans søn, som også blev maler, slog sig endda permanent ned i Darlingerode. Schnee pendlede dog mellem storbyen, som slet ikke optræder i hans værk, og Harzen, hvor han kun opfattede de idylliske sider. Sansen for det smukke fulgte ham helt fra ungdommen. Han voksede op i Potsdam midt i det smukke landskab der og var familiært forbundet med den berømte hofgartnerslægt Sello. På de dengang populære kunstskoler i Düsseldorf og Karlsruhe havde han skærpet sin sans for dis og lysstemning.